onsdag den 31. oktober 2012

Tre gode fra pladeselskabet Captured Tracks: Wild Nothing, Chris Cohen og Mac DeMarco

Der er noget i gære og på færde i Brooklyn. Well, jeg tænker ikke på en vis storm eller for den sags skyld på den efterhånden gamle nyhed, at der kommer en hulens masse lækker musik ud af den trendy New York-bydel. Og så alligevel. Jeg har bare tænkt mig at blive lidt mere specifik denne gang.

Lige nu og her tænker jeg nemlig på det spændende Brooklyn-label Captured Tracks, der virkelig har fat i den lange ende for tiden. På det sidste har det nemlig været arnested for flere meget stærke og spændende udgivelser, med endnu flere gode på vej. Så lad mig dedikere dagens indlæg til Captured Tracks og tre af deres aktuelle udgivelser.


Wild Nothing
Den første har været ude et par måneder - til gengæld har vi at gøre med en kunstner, der er koncertaktuel i København i næste uge. Wild Nothing er Jack Tatums (billedet) projekt, og de spiller i Pumpehuset på tirsdag den 6. november, hvor de sikkert vil præsentere størstedelen af det aktuelle album 'Nocturne', der byder på en overflod af indsmigrende shoegazer-drømmepop med en hel del 80'er-associationer og flere steder The Cure-værdige guitarflader. Et album der i kraft af sin gennemførte stemning fortjener at blive hørt i sin helhed. Og gerne om natten.

Start med videoen til nummeret 'Paradise' herunder, der inkluderer ingen ringere end Michelle Williams. Ja, den Michelle Williams. Skulle du lide hvad du hører, kan du købe din billet til koncerten på tirsdag lige her. Jeg kommer. Og du må gerne prikke mig på skulderen og give mig skylden. For alt.



Chris Cohen
Min største Captured Tracks-favorit lige nu er dog Chris Cohen, der tidligere har fungeret med bands som Deerhoof og The Curtains og har turneret med bl.a. Cass McCombs og White Magic. Nu har han udgivet sit første album i eget navn, 'Overgrown Path', et album med sovekammeragtig og semipsykedelisk popmusik med tråde tilbage til bl.a. Love, Robert Wyatt og Jerry Garcia.

Cohen er en såkaldt syngende trommeslager, der har hænderne fulde og samtidig optager sin egen bas, guitar, piano og Casio MT 65. Hans musik er på samme tid ukonventionel og melodisk, og så er der noget dovent, halvdøsigt og tilbagelænet over den, der får en til at komme tilbage efter mere. Og selv om Cohens vokal ikke er Jordens største eller smukkeste, kan jeg rigtig godt lide den, alene af den grund, at den minder mig (og måske er det bare mig) om Ben Folds (ja, den Ben Folds). Jeg elsker Ben Folds, for the record. Men lige nu skal du altså høre Chris Cohen, her er 'Monad':



Mac DeMarco
Endelig er der Mac DeMarco, en underlig 22-årig canadier, der i år har to udgivelser på samvittigheden. Først (i foråret) kom 'Rock And Roll Night Club', og nu er toeren, '2', netop udkommet. Her taler vi mere halvdoven solstråle-guitar med en lyd af ligefrem sovekammerproduktion og et konstant glimt i øjet.

DeMarco er den kække og frække knægt, der ikke rigtigt gider, musikkens svar på Zlatan (ja, den Zlatan), en fyr der med sin unikke stil frembringer en musik, der på samme tid er såre simpel og lettere utilpasset. Det er skævt og kantet, til tider klimprende og småsyret, og flere steder varmt og rart. Hør bare 'Cooking Up Something Good', her i en liveoptagelse fra Brooklyn Navy Yard:


mandag den 29. oktober 2012

Anbefaling: Rum 37

Jeg aner ikke, hvad Rum 37 egentlig skal betyde, men jeg ved så meget, at det er et nyt dansk rockband med en hulens masse at komme med. Fire mænd med deres meningers mod. Og at de netop har udgivet debutalbummet, 'Mellem Rum', som du helt klart bør gøre dig selv den tjeneste at studere nærmere.


Der er sådan lidt Nikolaj Nørlund møder Kent over det, og det vokser sig stille og roligt større i min bog. Tjek videoen og lyt til singlen 'De Stærke' her og overvej lige, om ikke du skal forbi Spotify og høre hele albummet.




torsdag den 25. oktober 2012

Vind signeret Jonas Breum-album

Det er i morgen, fredag, en af årets i min bog bedste danske kunstnere giver koncert på Ideal Bar. Nej, det er ikke Parken, men det er så meget mere dybsindigt og vedkommende. Jeg taler om Jonas Breum, der i foråret udgav det fremragende album 'Fremtiden Findes Hos Hende Jeg Forlod', som jeg dengang sendte nogle pæne ord i retning af. Det er stadig et skønt album, og her mod årets slutning fremstår det som et af de bedste dansksprogede albums, der har set dagens lys i 2012.


I anledning af fredagens koncert har Jonas Breum været så rar at stille tre signerede eksemplarer af CD'en til rådighed for Rockvilles læsere. Eller det vil sige tre kvikke og heldige vindere, der kan besvare følgende spørgsmål:

Hvilken zone handler det sjette nummer på 'Fremtiden Findes Hos Hende Jeg Forlod' om?

Send dit svar til rockvillemail@gmail.com og skriv "Jonas Breum" i emnefeltet. Husk naturligvis også at skrive dit navn og din adresse i mailen.

Jeg trækker lod blandt alle rigtige svar, jeg har modtaget senest på mandag den 29. oktober kl. 20.

I mellemtiden kan du varme op med videoen til 'For Altid' herunder, og naturligvis med koncerten på Ideal Bar fredag aften kl. 21 - køb din billet her.



Nyt fra ex-Girls-frontmand Christopher Owens

Den er stadig varm, den her. Spritnyt nummer fra Christopher Owens, der indtil tidligere i år var forsanger i det glimrende band Girls, som i mine ører stod for et af sidste års allerbedste albums, 'Father, Son, Holy Ghost'.


Owens' solodebutalbum, 'Lysandre', udkommer 14. januar. Hop ind forbi mandens Soundcloud-side og lyt til 'Lysandra's Theme':

Christopher Owens - Lysandre's Theme / Here We Go by Turnstile Music

onsdag den 24. oktober 2012

Gæsteblogger Jeppe Krogsgaard Christensen anbefaler


Jeppe Krogsgaard Christensen er romanforfatter (senest med 'En hånd i himlen', der udkom tidligere i år) og desuden rockanmelder på Berlingske. Rockville har spurgt ham, hvad han lytter til derhjemme - og hvorfor. Her fortæller han om tre af sine favoritter.


Synd Og Skam - 'Blafret Ør Af Kjoler'

Der er meget talent på den danske rockscene i de her år. Indimellem kan jeg dog godt savne en kant, man virkelig slår sig på, og en vildskab der lyder som andet og mere end et æstetisk greb blandt mange andre. 

Men der er faktisk steder at gå hen, hvis man har det som mig, og jeg vil meget gerne anbefale Svendborg-bandet Synd Og Skam og deres debut-EP, ’Blafret Ør Af Kjoler’, fra i år. Den kunne nu lige så godt have heddet ’Så Ørerne Blafrer’, for det er nemlig en tøjlesløs og medrivende blanding af punk, postpunk og gammel syrerock, som sikkert er allerbedst live i et lille beklumret kælderlokale. Men det fungerer altså også rasende godt derhjemme, når øregangene trænger til at blive renset for lækkerhed, for  harmoni.

Og det er faktisk, som om frontmand Asger Hartvig og hans venner allerede forsøger at jage de ’forkerte’ lyttere væk med åbningsnummeret ’Svimmel Og Godt Tilpas’ med de atonale elguitarer, den sammenbrudte melodistruktur og Hartvigs tilstræbt grimme, meget punkede sangforedrag. Men for dem der hænger på, viser Synd Og Skam sig at være et slidstærk og forunderligt livsbekræftende bekendtskab, hvor vildskaben aldrig lyder som en gimmick, men dybtfølt, ligesom den forslåede poesi, der også tiltvinger sig plads indimellem.

Men autenticitet eller ej – den diskussion er altid dødssyg – så er ’Blafret Ør Af Kjoler’ et heftigt, vildt overbevisende udspil fra et band, jeg gerne vil høre mere til. Og forhåbentlig kommer det til at gøre endnu mere ondt.




Explosions In The Sky - 'All Of A Sudden I Miss Everyone'

Ordet postrock virker sikkert afskrækkende på nogen med sin strenge, akademiske klang. Men det dækker altså over en levende udtryksform, som tror på rockens kraft samtidig med at den udfordrer dens traditionelle forløbsstrukturer med sine soniske eksperimenter og langstrakte kompositioner.

Et svimlende eksempel er ’All Of A Sudden I Miss Everyone’ (2007), hvor texanske Explosions In The Sky som vanligt er draget af modsætningen mellem støj og stilhed. Men på det her album resulterer det i en mirakuløst smuk musik, synes jeg. De seks kompositioner besidder en egen krystallinsk og søgende skønhed, der måske ikke åbenbarer sig øjeblikkeligt, men bliver klarere jo flere gange jeg lytter.

Vel er der greb her som kan genfindes hos Sigur Rós eller Godspeed! You Black Emperor, men poesien og dramaet, den har Explosions In The Sky for sig selv. Og det meste af suset ligger i guitararbejdets svingen mellem sølvtrådstynde tematikker og sonisk susende kaskader. Det er suverænt og hensætter mig også i en ganske særlig stemming, som er god at skrive på. Min seneste roman, ’En hånd i himlen’ blev skrevet med albummet på anlægget. På repeat. 



Ukendt Under Andet Navn - 'Ekskursion'

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg synes, de fleste sange på dansk er en pine at lytte til – klodsede, banale, rasende umusikalske.

Men når det undtagelsesvist lykkes at få sproget til at synge, er det en oplevelse. Og det gør det på Ukendt Under Andet Navns minialbum ‘Ekskursion’, der udkom i juni i år, hvor Henrik Olesen – som tidligere gjorde sig i den ofte brillante broderduo Olesen-Olesen – har søgt assistance hos den lyrisk ligesindede Thomas Thomsen, som engang skrev brillante popsange i det fine, fine orkester Pluto.

Samarbejdet udmønter sig i en melankolsk tonet popmusik med synths og analoge rytmebokse, hvor repeterede figurer og smukke melodistykker er indvævet, og hvor teksterne synger smukt med i det altid enkle, afklarede lydbillede. Som i den næsten programmatiske 'Mindre er mere', hvor Olesen synger "Min streg er enkel / mine ord er få / mindre er mere i min bog."

En bog fuld af smukke linjer, synes jeg. Som i den sfærisk smukke 'Newton': "Månen trækker i havet / Æblet falder fra træet / Jorden roterer om solen / Vi falder ned / Newton ved besked. Ned, ned."





mandag den 22. oktober 2012

Godt nyt fra Local Natives

En af mine yndlingsplader i 2009 var debutalbummet fra Los Angeles-bandet Local Natives, der bar titlen 'Gorilla Manor'. Nu er der endelig lys for enden af tunnelen for dem, der som jeg går og venter på en ny plade fra dette glimrende band.


Opfølgeren 'Hummingbird' udkommer den 28. januar, og indtil da kan vi nyde dette første nummer fra pladen. Det hedder 'Breakers' og viser bandet fra en mindre skramlende og prøvende, og mere voluminøs og storrockende side - som i masser af heftig tromme og vokalharmonier. Det kan godt gå hen og blive endnu en god plade fra LA's lokale indfødte.

fredag den 19. oktober 2012

Hold øje med: Secret Mountains

Secret Mountains er et band fra Baltimore, der er godt på vej med et debutalbum. Og det kan kun gå for langsomt. I hvert fald er det her nummer, du nu skal høre, lækker øreguf for dem, der godt kan lide atmosfærefyldt rock af den slags, der langsomt kryber ind under huden med klangfulde guitarflader og en kvindelig vokal og forsanger, der er lige til at elske. Ja, Kelly Laughlin gør sit til, at jeg er faldet godt og grundigt for 'High Horse', der er forløberen for nævnte album, der sikkert dukker op engang i det nye år.


Lyt til 'High Horse' herunder og tjek også videoen fra Shaking Through om tilblivelsen af nummeret. Det er seks glimrende "behind the scenes"-minutter om hvordan sådanne sange egentlig kommer til verden.

MP3: Secret Mountains - 'High Horse'


torsdag den 18. oktober 2012

Hold øje med: Starred

Kan du lide Mazzy Star? Galaxie 500? Åh ja, hvem kan ikke det. Rumklang, western- og ørken-associerende lydlandskaber, fingerpicking fra en vibrerende countryguitar mod en dybblå himmel? Så bliver du nødt til at høre Starred, en kvinde-mand-duo fra Brooklyn, der indtil videre har udgivet denne single og video, 'No Good', og forhåbentlig kommer med meget mere af samme kaliber snart.


Det er vokalist Liza Thorn, der tidligere har dannet band med ex-Girls-frontmand Christopher Owens (i et band der ikke hed Girls, men Curls!), og guitarist Mark Koshak, der er Starred, og de har altså noget at ha' det i. Der er en længselsfuldhed og søgen i denne musik, en sart inderlighed og samtidig et rumsterende uvejr. Hør den og hold øje med mere fra samme kant.


onsdag den 17. oktober 2012

Godt nyt fra danske Among Relatives

Among Relatives udgav i 2010 debutalbummet 'This Room', og nu er der igen lyd fra dette danske orkester, der i mellemtiden er blevet decimeret fra kvintet til trio. En EP skulle lande i begyndelsen af december, hvorfra nummeret 'My Heart' i første omgang er ude.


Det nye materiale skulle blive mere drømmende og storladent end debutalbummet, og det kan man også sige om 'My Heart', der fra første færd rammer et uimodståeligt melodisk anslag med forsanger Jimmy Andersens stærke vokal i centrum. Det er poetisk, lettere pompøs og, ja, drømmende rock af en næsten gammeldags karakter, men det er altsammen godt ment i en tid, hvor der bliver snøvlet, skramlet og krænget indad som aldrig før i musikken. Så tak for frikvarteret, Among Relatives!

tirsdag den 16. oktober 2012

Albumanbefaling: A.C. Newman - 'Shut Down The Streets'

Det vælter frem med gode albumudgivelser for tiden, og det kan være svært at komme omkring det hele. Min aktuelle playliste er et synligt bevis - her er smagsprøver fra gode og spændende nye plader med eksempelvis Chris Cohen, The Mountain Goats, Taken By Trees, Sera Cahoone og Melody's Echo Chamber, som alle fortjener omtale og opmærksomhed. Lad dette være en anbefaling og opfordring til at kigge forbi playlisten her på Spotify og give disse og mange andre et lyt.


Det måske bedste nye album lige nu er det nye fra The New Pornographers-forsangeren A.C. Newman. Ham har jeg tidligere tippet om her på bloggen i forbindelse med udgivelsen af den første single, 'I'm Not Talking', der i mine ører er et af de bedste numre, der overhovedet er kommet i år. Albummet 'Shut Down The Streets' udkom sidste mandag, og i den uge der er gået siden, er det blevet bedre og bedre for hver gennemlytning. Jeg er vild med den old school-lyd og -stemning, der er over pladen, det er klassisk pop-rock hentet fra et sted i 70'erne og med et lillebitte twist af noget west coast af absolut bedste skuffe. Her er (næsten) en overflod af instrumenter: Steel guitar, klaver, synths, klarinet, banjo, tamburin og meget andet godt, og resultatet er fremragende.

A.C. Newman: 'Encyclopedia of Classic Takedowns'

Og så er der en forfriskende og befriende modenhed i teksterne, der er fulde af mening og substans i form af betragtninger over livet som far, over døden, over alt det, der virkelig betyder noget i livet og som med sikkerhed vil komme og gå. Titelnummeret (eller næsten-titelnummeret, 'They Should Have Shut Down The Streets') tager måske prisen, en smertefuld udforskning af følelsernes kaos oven på Newmans moders død. Det er sindssygt smukt i al sin afdæmpede patos. Og så har jeg slet ikke fået sagt, hvor godt Newman synger. Men det gør han. Du kan roligt høre albummet fra ende til anden. Flere gange.

torsdag den 11. oktober 2012

Hold øje med: Ice Cream Cathedral

Så er der lækkert nyt fra Danmark. Ice Cream Cathedral er en trio bestående af Anja Lahrmann, Kristian Paulsen og Anders Bach. De er godt nok ikke helt nye i klassen, har eksisteret siden 2010 og bl.a. begået en EP tidligere i år, men nu har de udgivet en blændende single i en genre, man vel mest af alt kan kalde spøgelsespop - eller space pop, som jeg har set det et sted - som forløber for et album, der er sat til at udkomme i begyndelsen af 2013.


Det kunne godt gå hen og blive rigtig spændende, for 'The Ranger' er et snigende, intenst og smukt nummer i al sin klokkeklare lo fi-sovekammer-stemning:


onsdag den 10. oktober 2012

Dagens video og anbefaling: Bahamas

I dag skal det bare være lidt lækkert. Stille og roligt og lækkert. Blødt som fløjl, blidt som en hundehvalp og en lille smule smukt og dejligt. Dagens video har jeg ikke mindst valgt alene på grund af netop - videoen. Der er noget ekstremt yndefuldt og lækkert over nummeret herunder, 'Lost In The Light', og ikke mindst den æstetiske video med dens skønne korharmonier (og korpiger).


Det drejer sig om Bahamas, en canadier der bærer det borgerlige og ikke særligt canadiske navn Afie Jurvanen. En fyr, der tidligere har fungeret som musiker i diverse bands (han har bl.a. spillet med Great Lake Swimmers, The Stills og Howie Beck), men som også laver musik på egen hånd og for nylig udgav albummet 'Barchords' (som bestemt også indeholder andre sange, det er værd at give en lytter - det er lige så blidt og lækkert det meste af vejen). Hold lige fire minutters fri fra alle byrder og bekymringer og nyd 'Lost In The Light':


tirsdag den 9. oktober 2012

Ny video fra Neil Young & Crazy Horse - 'Ramada Inn'

Det er snarere reglen end undtagelsen, at Neil Young laver numre, der varer på den gode side af de 10 minutter. Fra det kommende album, hans første med nye indspilninger i selskab med Crazy Horse i ni år, har vi således allerede fået 'Walk Like A Giant', der varer godt 16 minutter, og det er nogenlunde det samme med dette nye nummer, 'Ramada Inn'.

Neil Young & Crazy Horse har allerede udgivet et album i år, 'Americana', der udkom i juni, men det består udelukkende af genindspilninger af gamle, amerikanske klassikere. 'Psychedelic Pill' derimod byder på nye sange, og det er intet mindre end det 35. studiealbum fra Neil Young selv (hvoraf en stor del er med Crazy Horse). Albummet udkommer den 29. oktober, og du kan få de første 17 minutter af disse 20 dages venten til at gå med at nyde denne video til 'Ramada Inn', nærmest en lille kortfilm i sig selv. Og musikken? Tja, ultra-klassisk Young-spade og mere af den.


mandag den 8. oktober 2012

Hold øje med: Cold Showers - post-punk fra L.A.

Fra Californiens spændende post-punk-scene (der bl.a. tæller San Franciscos Soft Moon) kommer L.A.-bandet Cold Showers, der udsender debutalbummet 'Love and Regret' om en uge. Der er lidt Joy Division, Neu! og sortrandede 80'ere over det, og samtidig minder det mig lidt om kollegaerne i New York-bandet Cold Cave, der i øvrigt også er ude med en ny single og har et album på vej i 2013. Cold Showers er bare en anelse (omend kun lidt) blødere og rundere ved første lyt.


De dér trommer, den dér bas, den dér klokkeklare, iskolde guitar (signeret Crystal Antlers-guitarist Andrew King) . Den dybe stemme. Det hele går rent ind hos en gammel post-punk-fan som mig. Og ja, selv coveret har ikke så lidt Joy Division-æstetik over sig.


fredag den 5. oktober 2012

Fredagsguf: Sunbeam Rd. (igen)

Kan du huske Sunbeam Rd.? Jeg skrev om dem et par gange i forsommeren, da de kørte deres Kickstarter-projekt med henblik på mastering og tryk af debutalbummet, 'Breathers'. Heldigvis lykkedes det at samle penge nok sammen, og albummet udkommer nu langt om længe den 23. oktober.


Og det bliver godt. Disse San Francisco-drenge er The Next Big Thing, især hvis man kan lide eksempelvis Grizzly Bear, Real Estate og en hel masse solbeskinnet retro- og folkrock med et twist af 70'erne og Californien. Du kan roligt begynde at glæde dig. Til at udfylde ventetiden får du lige denne video med nummeret 'Lucy'. Sunbeam Rd. Husk navnet. Og husk hvor du hørte dem først.


torsdag den 4. oktober 2012

Godt nyt fra Mixtune For Cully

Danske Mixtune For Cully alias Aage Hedensted, der bl.a. har en fortid i bandet Yellowish, er på trapperne med sit andet album, der udkommer på mandag. Det får den smukke titel 'Season of Silence' og skal følge op på den ikke mindre smukke - og spidsfindige - titel 'We Know Where The Aircrafts Hide' fra 2008.


Indtil videre kan du høre den første single fra albummet, den elegante, små-dekadente, iørefaldende og 80'er-poppede 'Ray of Sunshine', der lyder som en hel masse fra mine tidlige teenageår i, right, 80'erne. Ja, hvad synes du egentlig det helt præcis lyder som?


onsdag den 3. oktober 2012

Hold øje med: North Fall

Fik den her ind ad den elektroniske brevsprække i går. Et Helsingør-band med Anders Belling i front kaldet North Fall, der laver en lidt rå og kantet form for folkrock med inspiration hos bl.a. Bright Eyes, Pixies og M. Ward. Det er sådan lidt slæbende, introvert og på én gang mørkt og lyst på The National møder Cody-måden. Der er garanteret et album i vente før eller siden, i første omgang gælder det det fremragende nummer 'Protocol':
 

tirsdag den 2. oktober 2012

MÅNEDENS BEDSTE PLADER - SEPTEMBER

Hermed premiere på noget nyt her på bloggen. Fremover vil jeg ved hvert månedsskift præsentere en liste over de bedste albumudgivelser i løbet af den forgangne måned. De fleste af dem nogle, jeg har skrevet om i løbet af måneden, i enkelte har jeg måske blot anbefalet dem under '3 gode' i højre side af bloggen. Sådan en hurtig opfølgning for overblikkets skyld. Kort og kontant, nemt og overskueligt. Well, det kan godt være, de ikke alle lige nødvendigvis er udkommet i den forgangne måned (det vil dog nok trods alt være tilfældet i ni ud af ti tilfælde), men i det mindste vil det være i den pågældende måned, jeg har opdaget dem og taget dem til mig.


Her er listen over septembers 10 bedste albums (i vilkårlig rækkefølge), som jeg synes du skal høre, hvis du ikke allerede har gjort det (med links til enten Spotify eller mine tidligere indlæg her på bloggen om samme kunstner og album i de tilfælde, hvor musikken ikke findes på Spotify):

David Ramirez - 'Apologies'

Field Report - 'Field Report'

Efterklang - 'Piramida'

Band of Horses - 'Mirage Rock'

Woods - 'Bend Beyond'

Kitty Wu - 'Carrier Pigeons'

Grizzly Bear - 'Shields'

Matthew E. White - 'Big Inner'

Rayland Baxter - 'Feathers & FishHooks'

Fantasmes - 'Redness Moon'


mandag den 1. oktober 2012

Den her skal du høre: The Twilight Dogs - 'Lisbon'

Mere ny dansk musik er landet i min indbakke. Denne gang fra The Twilight Dogs, et ungt femmandsorkester der spiller noget lyst, let og lækkert folkpop a la Fleet Foxes og med klare referencer til ikke mindst Beach Boys. Hermed også sagt, at det er vokalharmonierne, der er helt fremme i lydbilledet på dette første dejlige nummer fra bandet. Det hedder af en eller anden grund 'Lisbon', og både musik og video emmer af dansk sol og sommer. Jeg håber så sandelig, disse drenge får skruet et album sammen i en vis fart. 'Lisbon' er i hvert fald et fremragende nummer - lyt lyt lyt: