mandag den 2. juli 2012

Mere lækkert fra Sunbeam Rd. - et band der har brug for dig!

Jeg har tidligere talt varmt for det nye San Francisco-band Sunbeam Rd., der har indspillet albummet 'Breathers'. Og nu vil jeg gøre det igen.

'Breathers' er et - at dømme ud fra de første par numre - fantastisk album, der dog stadig mangler at blive mastered m.m. Og det er her, du kommer ind i billedet. På websitet kickstarter.com ("the world's largest funding platform for creative projects") kan man nemlig donere alt fra 1 dollar og opefter til projektet, der skal bringe albummet det sidste stykke vej mod udgivelse.


Projektet løber kun et par dage endnu; som man kan se på sitet, kan det kun gennemføres, hvis der er doneret mindst $2200 på onsdag den 4. juli om aftenen lokal tid. Og du behøver ikke gå tomhændet ud af "butikken": for eksempelvis $10 får du adgang til download af hele albummet, når det efter planen udkommer i august. Du kan også bidrage med lidt ekstra og få albummet på vinyl. Og jeg har altså en fornemmelse af, at det er det hele værd, for det her band har noget, de færreste har. Det er lækker, spraglet og solbeskinnet rock med et pift af gamle dage. Harmonisk, kraftfuld, yndefuld, momentvis psykedelisk og meget mere.

Som endnu en appetitvækker og opfølger til den gode 'Pro Wave Rider' er der nu et nyt stærkt nummer ude, der sikkert kan overbevise dig. Det hedder 'Lucy':


Ingen kommentarer:

Send en kommentar